Lidt i ord og billeder fra tiden 1980 til 2000

Teknisk Skole / AMU
 Først i firserne var der nedgang i byggeriet og som jeg tidligere har skrevet var jeg i 13 måneder lånt ud til AMU center Vest. Det er jo sådan at når der er ledighed går tilgangen til uddannelserne inden for Bygge og anlæg ned, men til gengæld er der flere der skal på kursus inden for AMU uddannelserne. Det var en god tid for jeg fik kendskab til nogle ting jeg havde for lidt indsigt i. Jeg kørte en del kurser i betonforskalling, det gjorde vi også på teknisk skole men vi fyldte ikke beton i og det er jo først der man kan se det færdige resultat.

Camping
1983 var det år vi fik rigtig smag for camping. Vi havde lånt mor og fars campingvogn og lå en uge på Sønderskov camping. Vi havde vores lille båd med og drengene og jeg fiskede i Lillebælt og fangede fladfisk og store torsk. På det tidspunkt ville Ingeborg ikke med ud at fiske, det var for farligt. Men en aften det var helt vindstille tog hun med ud i båden og da vi havde sejlet et stykke tid spurgte jeg hende om vi ikke lige skulle sætte snøren ud og tage en fisk med hjem. Det kan man da ikke bare lige gøre sagde hun. Jeg satte snøren ud og inden for to minutter havde vi en torsk på krogen. Siden da har hun været vild med at fiske.
I løbet af den uge vi var på campingpladsen kom vi i snak med en der havde en rimelig stor campingvogn som lå med fin udsigt ud over Lillebælt. Jeg kom i snak med manden og sagde til ham det var en fin vogn han havde og han svarede vil du købe den. Inden ugen var omme havde vi købt den for 78000, det var mange penge den gang, men vi har aldrig fortrudt det. Vi lå på Sønderskov Camping i 15 år så blev pladsen solgt til en tømrermester som nedlagde pladsen og byggede hus til sig selv i stedet for.
Der efter var vi et år på Anslet camping ved Hejlsminde. Året efter flyttede vi til Galsklint Camping hvor vi stadigvæk har plads. Vi solgte den store campingvogn og købte en vi selv kunne køre med.
Campinglivet har fyldt meget i vores familie i weekender og ferier. Jeg syntes det er alle tiders for børnene også, de havde altid nogen at lege med og der er mange aktiviteter at tage sig til.
Inden vi begyndte som fastligger lånte vi mor og fars campingvogn og havde nogle gode ture til bl.a. Pløn, Hartzen og forskellige steder i Danmark. 
Vi var også på skiferie i Sverige i en lejet hytte. Hytten var god nok, men der var ingen sne, og sejlturen hjem fra Gøteborg til Grenå var noget af en prøvelse vi blev alle mer eller mindre søsyge.

Ombygning / børn / juletræer /
Firserne var det årti børnene gik i skole og Jens og Henrik blev konfirmeret. Vi byggede to værelser til huset. Heine lavede murearbejdet og resten lavede vi selv. I dag havde vi nok lavet værelserne lidt større, de er kun 9 km.
Først i halvfemserne byggede vi udestue til huset, et rum som vi har været meget glade for både sommer og vinter. 
Ellers var firserne og halvfemserne præget af meget arbejde både på min arbejdsplads teknisk skole og også en del hjemmearbejde. Jeg kørte også i den periode en del efteruddannelses kurser både i Esbjerg men også i Vejen, Næstved og på Bornholm.

Det var også i firserne vi havde lejet et stykke jord hvor vi havde juletræer. I første omgang plantede vi ca. 2.500 juletræer og senere pantede vi nye træer der hvor vi havde skovet træer. Ud over juletræer solgte vi også pyntegrønt, det klippede vi af de træer der ikke kunne bruges til juletræer. Det blev lavet i bunter af ti kilo og blev solgt til kirkegårde. Vi solgte også juletræer til Sverige i to omgange. Da manden som vi solgte til hentede de første træer bestilte han træer til året efter og betalte forud, det kan man da kalde tillid når der ikke var skrevet noget ned.

Den 3. maj 1988 mistede jeg min far og den 24. september 1999 døde min mor. Jeg mener de havde et godt liv og ægteskab sammen. De var meget afholdte og havde rigtig mange venner og bekendte. Så der var ikke mange dage de ikke var i byen eller havde gæster. De nåede også at rejse en del og besøge mange lande og feriesteder, men de rejste aldrig alene de havde altid nogle venner eller bekendte med. 
Da min far døde solgte min mor huset de boede i og flyttede op til byen i en ny lejlighed, det var min mor glad for, for som hun sagde det var første gang hun prøvede at bo i noget der var nyt.

Efter endt folkeskole gik Henrik i lære som snedker og efter svendeprøven var han soldat i Randers. Her efter arbejdede han som svend i et par år og tog så uddannelsen som Byggetekniker. Han arbejdede som byggetekniker i et firma i Søndejylland i et års tid inden han tog springet og startede sin egen tømrerforretning VestByg.
Henrik er gift med Elsebeth og de har to børn sammen Kasper og Anders

Jens startede på Teknisk Skole efter folkeskolen. Her besluttede han at det skulle være mureruddannelsen han skulle fortsætte med, men efter et års tid fandt han ud af at det ikke var det rigtige valg. Han var på Højskole en vinter for at få lidt point til Handelsskolen. Han tog derefter en HH uddannelse og tog uddannelsen som pædagog. Han tog HH uddannelsen uden en eneste fraværsdag og fik en belønning for det.
I dag arbejder han på Vestjydsk Kostskole ved Hoven.
Jens er gift med Tina og de har tre børn sammen Jeppe, Nikolaj og Ida

Hanne tog også en HH uddannelse efter folkeskole. Hun har også været på Højskole en vinter. Hanne har taget uddannelse inden for Handel og kontor og har haft job forskellige steder i Århus og Esbjerg. Hun har også ligesom moderen taget en Massøruddannelse. Men p.g.a. af skader i håndledet kan det ikke blive en fuldtidsbeskæftigelse for hende.
Hanne bor sammen med Jens, Jens har en datter som hedder Alina.

Kortklub
Siden først i halvfjerserne har vi haft en kortklub sammen med Kirsten og Kristian og Gunhild og Jørgen. I mellemtiden er Kristian desværre død og vi savner hans altid gode og smittende humør. De første år spillede vi olsen og halv tolv, men de sidste mange år har vi ikke spillet kort, men fået snakket en hel del i stedet for.
Vi har også været på mange udflugter sammen og til en del koncerter. I mange år skrev Kirsten referat i en bog når vi havde været sammen, det er helt sjov at gå tilbage og læse om de til tider skøre ting vi har lavet sammen. 

                              2000 til ?

Efterløn / Pensionist
I 2006 gik jeg på efterløn, da var jeg 61 år gammel. Når jeg ikke ventede til jeg var 62 så var det fordi jeg ville stoppe på arbejdsmarkedet mens jeg var glad ved mit arbejde og ikke stoppe som en sur og utilfreds mand. På det tidspunkt jeg stoppede var der en del forandringer jeg ikke var enig i. Der var alt for meget papir og pc arbejde på bekostning af tid sammen med eleverne. Så den kvalitet der helst skulle være i undervisningen den blev nedprioriteret. 
Jeg har det bedste forhold til skolen og mine gamle kolegaer i dag og det er jeg glad for. Jeg kommer stadigvæk på skolen af og til og har også været sensor og hjulpet til med udveksling af elever fra Norge siden jeg stoppede.

Efterfølgende har jeg ikke fortrudt et sekund jeg stoppede og gik på efterløn.
Jeg har jo mit værksted hvor jeg får rigtig meget tid til at gå. Den første tid efter jeg stoppede var der en del ting på huset der skulle laves og børnene kan jo også bruge en hånd en gang imellem. Og der skal også støvsuges og laves mad en gang imellem, så jeg keder mig ikke. Og nu hvor Ingeborg er gået ned i tid bruger vi en del tid på rejser i vores autocamper.


 

 
   

Kobberbryllup 1981

Sølvbryllup 1994

Juletræet fældes fra vores skov

Henriks konfirmation 1984

Jens student

Hanne får ny cykel af bedstemor og bedstefar

Grøn skiferie i Sverige

Udestuen bygges

Velkommen til vores hjemmeside

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE