Lidt i ord og billeder fra tiden 1944 til 1969 Flere billeder under menuen Gamle billeder

Jeg husker ikke rigtig noget fra før 1950, så det jeg skriver fra de første 6 år er noget jeg har fået fortalt eller læst mig til. Det store samtale emne den 20.juli 1944 (ud over min fødsel naturligvis) var nok attentatet mod Hitler, som i øvrigt mislykkedes. Han gik som bekendt selvmord den 30 april 1945. Og besættelsen sluttede for Danmarks vedkommende den 4 maj 1945.  Så man kan sige min generation er vokset op i fred og fordragelighed og kender kun til krig og ulykke langt fra vore egne grænser.

Det har været en periode med store forandringer, blandt andet:

·        Fra hestekøretøjer til biler og traktorer.

·        Fra gamle propelflyver til rumskibe der lander på månen

·        Fra damplokomotiver til diesel tog med hastigheder op til 500 km. i timen.

·        Fra rationering på madvarer til overflod af mad (i vores del af verden).

·        Fra hårdt arbejde til en arbejdsdag hvor der ikke er tunge løft og dårlig arbejdsmiljø.

·        Fra socialt dårlige forhold til forhold hvor der er sørget godt for både børn, unge og gamle.

·        Fra håndskrevne dokumenter og breve til EDB og Internet.

·        Fra en fare for atomkrig til en verden der trods alt i vores verdensdel er mere fredelig.

Noget af det første jeg kan huske var da vi fik en lille hundehvalp. Det var lærer Bøtker der kom med den og den hed pjevs. Det var samme race som den grisehandleren havde i Matador. Den sov inde i et skab som stod ude i vores bryggers, den kunne selv åbne lågen med snuden. Der var en hel speciel lugt inde i skabet for der var både tøj der blev brugt i stalden og så hunden der lugtede. Jeg kan huske Bøtker havde en lille skruenøgle med til mig, den var jeg meget glad for.

Der næst kan jeg huske at der var en stor brand nede på Nørholm gods. Jeg var med min far dernede og det gjorde stor indtryk på mig med alle de døde dyr der lå forbrændte og opsvulmede.

Vi var kørende i den første bil min mor og far havde, en lille Ford Prefect som vi havde sammen med vores nabo Laura, i 1952 fik mor og far selv en ny Opel rekord. En flot bil med dollargrin og ratgear. Den rustede op i løbet af få år, og så fik de en Opel rekord 1900 med dobbelt karburator, det var noget der rykkede.

Da jeg var 2 år gammel skulle vi have centralvarme indlagt. Der var gravet op udenfor og for at jeg ikke skulle falde ned i udgravningerne skulle jeg passes af min bedstemor i Linding. De havde en Sankt Bernhardshund  en stor og godmodig hund som man kunne gøre alt ved. Men en dag havde bedstemor lavet hjemmebagt leverposteg og hunden fik lov til at slikke formene leverpostegen havde været i. Der skete så det at jeg kravlede hen til hunden da den spiste og det ville den ikke finde sig i, den bed mig så jeg fik en lang flænge på 15 cm. i panden. Det blødte meget og jeg blev straks kørt til læge. Her fik jeg klemmer sat i for at stoppe blødningen. For at jeg ikke skulle kradse i såret fik jeg nogle lædderstykker på albuerne så jeg ikke kunne bøje dem. Jeg kan huske de hang oppe på loftet i flere år. Det var selvfølgelig en ulykkelig situation for min bedstemor, men det kunne jo have været meget værre. Min bedstemor var utrolig sød og vidste ikke det gode hun ville gøre for os børnebørn. Hun måtte meget igennem inden hun døde som 91 årig. Hun mistede en søn der var 5 år gammel, hendes mand døde tidlig og i 1962 brændte stuehuset hun boede i. Indtil få år før hun døde holdt hun jul for hele familien 1. juledag. Vi var omkring 30 mennesker samlet og fik bøf med løg og flødebudding. Bagefter dansede vi om juletræet og der var gaver til alle.

Min mor havde 3 søskende: Anna, Metha og Tove.

Min far havde 7 søskende: Ellen, Tove, Maren, Folke, Vagn Lauge og Niels. Dem var vi altid sammen med hos Olde og Bedste 2. juledag. Der var også julepakker til børnene indtil vi var konfirmerede.Af min mors søskende er der kun Tove og Metha tilbage, og min fars søskende kun Niels.

Jeg var tit på ferie nede ved Bedstemor, Tove og Åge. Det var dejligt for de havde altid tid til at hygge om en, fortælle historie og gå en tur ned til åen.

Åge startede som bestyrer for bedstemor, og blev senere gift med Tove, og de overtog gården. Der blev indrettet en lejlighed til bedstemor oppe på 1. sal, en rigtig god ordning for begge parter.

Når jeg var på ferie nede ved Bedstemor, Tove og Åge husker jeg blandt andet at Bedstemor hver dag kogte en stor gryde kartofler blandet med korn, det var til hønsene. Åge havde travlt med at passe marken og dyrene, og det blev gjort grundigt, men han havde altid tid til at snakke med mig. Det samme havde Tove, hun var altid glad og smilende og kunne ligesom Bedstemor røre en røre- æg som den skal røres, det var inden der blev snakket om salmonelle. Jeg  var også på ferie omme ved moster og Jens, det var også spændende for her var der 5 drenge at lege med, og det var en stor gård hvor der skete mange ting. Jens var tidligere elitegymnast og han kunne stadigvæk slå en flik flak på græsplænen. Han døde desværre tidlig p.g.a. Parkinson syge. Metha og Peter var jeg også på ferie hos. Peter sagde ikke så meget, men når vi gik ude i stalden sammen med karlen kunne han godt fortælle historier. Metha husker jeg første gang da hun tjente i huset ved Hammelsvang. Hun har altid været utrolig sød og ved ikke det gode hun ville gøre for en. Hun ofrer sig altid for andre, og kunne ikke drømme om at sætte sig selv i centrum.

En af de opgaver jeg havde var at køre rundt med mælk til kalvene, det var noget der hed Kip som skulle røres op med vand. Hver dag skulle skrabes ned ved køerne og stald broen skulle fejes og der skulle strøs sand.

En gang om året blev stalden vasket helt rent og der blev kalket. Bygningerne blev også kalket udvendig og taget blev tjæret. Vinduerne blev malet med rød mynje maling, og Husted kom og satte nye ruder i staldvinduerne og i drivhuset.

Jeg begyndte i skole i 1952, jeg kunne godt have startet et år tidligere, men min bedstemor og bedstefar syntes det var for tidlig, så min mor og far blev enige om at vente et år.

Jeg kan huske vi skulle skrive vores navne den første dag, jeg kunne ikke skrive mit efternavn, det var lidt pinlig. Læg mærke til kakkelovnen nede i hjørnet, den skulle der først tændes op i om morgenen. Vores lærer hed Frk. Harpyt, hende havde vi det første halve år, så allerede dengang havde vi en slags børnehave. Når vi kom om morgenen skulle vi lægge hænderne på bordet så hun kunne se om vi havde rene negle. Efter det første halve år fik vi frk. Østergård. Da vi i 3. klasse flyttede op i den ny skole fik vi en ny lærer der hed Fru. Jørgensen.

Jeg husker skoletiden som en god tid, lærerne var normal venlige og hjælpsomme. Der var kun en der kunne være ond, han kunne finde på at sætte en marmorkugle fast i en tøjklemme, lægge den på kateteret og så slå på den så marmorkuglen røg ned gennem lokalet og bankede ind i endevæggen. Tænk hvis en havde fået den i øjet.

Jeg sad i alle år ved siden af en der hed Henning Simonsen, vi var de eneste der ikke flyttede sidemand, det lå ligesom i luften at vi skulle sidde sammen, det var ikke fordi vi legede sammen efter skoletid.

Jeg kan huske jeg fik en lussing en gang. Det var fordi der var en der havde cigaretter med og vi var nogle stykker der skulle prøve at ryge af dem inde på toilettet, så kom pedellen og han sladrede til

skoleinspektøren. Vi blev bedt om at stille op på række, og så fik vi en lussing. Da det blev min tur fik jeg en lussing der strøg lige over hårtoppen, jeg tror det var fordi min far sad i skolekommissionen, ikke helt retfærdig, men sådan var det også den gang.

Der var i høj grad også noget der hed mobning den gang. Personlig blev jeg drillet fordi jeg havde underbid, og fordi jeg havde brugt tøj på der var syet om fra min storebror eller andre. Der var andre i klassen der blev drillet meget mere, en hvis forældre var missions blev drillet med det, og en anden var gået en klasse om og var derfor et hoved højere end os andre det blev hun også drillet med. En havde altid snotnæse og blev aldrig kaldt andet end snot Allice. Bagefter kan man godt se det var uretfærdig, men alligevel gik man ikke mod strømmen og forsvarede dem.

Der var en tre fire meget dygtige elever i klassen og så var der et par stykker der i dag ville være anbragt i en specialklasse. Jeg tror nok jeg lå ca. midt i.

Da vi kom i 7. klasse skulle vi til at gå til præst, det foregik i Hodde Præstegård hvor vi cyklede til

Selve konfirmationen var en stor dag. Familien var inviteret og der var ryddet i soveværelset så alle kunne være der. Bag efter var der efter konfirmation i tre dage for alle der havde givet gave skulle inviteres til suppe steg og flødebudding. Jeg fik bl. a.  en ny cykel med tre gear og dynamolygte et nyt armbåndsur (tempo) og et fotografiapparat. 

I dag fortryder jeg naturligvis jeg ikke tog et par år mere i skole, men der var ikke nogen der pressede på for at jeg skulle fortsætte, og så kunne man lige så godt komme ud og tjene nogle penge. 

Efter 7. klasse gik jeg ud af skolen.

Sommeren 1959 var jeg ude at tjene hos min faster og onkel i Hodde. Min onkel var syg og kunne ikke selv hjælpe til, så det var min faster og jeg der passede dyrene og jorden. Det var lidt af en omvæltning at komme fra min mors kødgryder og så til min fasters. Der var ikke de store variationer, det var stort set medisterpølse, frikadeller og sødsuppe. Jeg kan huske en gang vi fik medisterpølse fire dage i træk, det var de samme der blev varmet op hver dag, så til sidst var de helt sorte. Jeg sagde til min faster de ikke smagte godt længere, men hun sagde bare ”hvis ikke du kan spise dem, så kan du bare snøkke op” , så jeg nøjedes med sødsuppen og så tog jeg hjem til min mor og fik flæskesteg om aftenen.

Mine søskende og jeg skulle hjælpe til på gården selv om der var både karl og pige. Det kunne være at give køer og grise strøelse, give kalvene mælk, feje staldbroen, hakke roer, samle kartofler, høste og tærske korn, samle roer sammen. Jeg har også været med til at hente tørv (klyn) i Eg mose, de skulle først graves op, tørres og vendes og så køres hjem. Senere fik vi formbrændsel det var noget nemmere at fyre med. Der skulle også laves kvas hver vinter, det var grene fra fyr- og grantræer der blev hakket i små stykker og så blev det brugt til at tænde op med i komfuret.

Vi havde også tit daglejere til at hjælpe. En af dem hed Emil han var rigtig tyk og min far og ham drillede altid hinanden. Han var meget madglad og højdepunktet var når vi skulle have

middagsmad, så smaskede han ligesom en gris. Jeg ved ikke om det passer, men min storebror siger jeg engang tissede i hans træsko da han var inde og spise, hvorfor ved jeg ikke.

Der kom også en der hed Regnar, han drak alle penge op, når så han manglede penge så kunne han godt komme midt om natten og begynde at muge ud ved kalvene. Når så far kom ud i stalden om morgenen så var han der stadig og kom så ind og fik lidt morgenmad og en skilling så han kunne komme videre.

Der kom også to brødre og hjalp med at grave kartofler op med en hakke, det var hårdt arbejde det var måske flere tønder land der skulle graves op på den måde. Den ene af dem var total døv, så de snakkede ikke tiden væk.

Med tiden fik vi traktor en grå Massy Ferguson, det var en stor lettelse, men der skulle jo også mange nye maskiner til. I dag kan jeg ikke forstå vi fik lov til selv at køre på traktoren allerede som otteårig, men det gjorde vi og det var jo også sjovt. Engang skulle min bror pløje og det var tæt på en mergelgrav og pludselig begyndte traktoren at skride ud og min bror turde ikke køre længere og hentede min far. Min far satte sig op på traktoren og satte den i gear slap koblingen og sprang af. Traktoren gled ud i mergelgraven og forsvandt under vandet. Falck kom til og fik den op. Da den var blevet skyllet rent og tørret startede den igen.

Man får et andet forhold til dyr når man er vokset op på landet. Man ved jo dyrene skal slagtes, men det gjorde nu alligevel stor indtryk når hjemmeslagteren kom og slagtede til jul. Grisen blev lagt op på en balje og stukket i halsen, den skreg og blodet fossede ud, til sidst blev skrigene mindre og mindre og den var død.  Så skulle kødet skæres op der skulle laves medisterpølse og rullepølse. Blodet blev brugt til blodsuppe og blodpølse, det var jeg ikke vild med. 

 Inden vi fik fryser  blev kødet opbevaret i saltlage nede i kælderen. Først i halvtredserne fik vi en fryser oppe i byen i en fælle frysehus. Senere fik vi selv fryser og køleskab og en elektrisk komfur.

Noget af det jeg også husker fra dengang var høstgilderne og juletræet. Høstgildet blev holdt oppe på den gamle kro i Tistrup. Mor lavede fin smørrebrød og galop kringle, min søter har gemt opskriften: 125 g margarine, 125 g melis, 250 g mel, 1 æg, ½ bagepulver. Æltes og pyntes med æblebåde gem lidt af degen og flet over. Drysses med florsukker når den er bagt.

 Der blev sunget sange fra højskolesangbogen, og der var som regel en der læste historie op. Så blev bordene ryddet af vejen og når der var fejet som kom Marie og strøede sæbespåner på gulvet så der kunne danses. Mændene satte sig ind ved siden af og spillede kort og de unge piger og karle dansede.

Juletræet blev holdt om eftermiddagen for vi børn. Der blev sunget og danset om det store juletræ der var så stor den nåede op til loftet. Alle børn fik en julepose med æbler, appelsiner og slik. Det meste af det havde vi med hjem, og der gik lang tid inden det sidste var spist.

Juleaften hjemme fik vi suppe, kød og risalamande. Inden jul havde mor bagt småkager og pebernødder, der blev også lavet havregrynskugler og marcipanbrød. Der var ikke så mange julegaver som børn får i dag, men vi fik da legetøj, men også nyttige gaver som tøj og fodtøj.

     Min mor og far havde mange gæster hjemme. Når der skulle være gilde så havde de en køks (kogekone) til at hjælpe, hun kom dagen før for alt maden blev lavet hjemme, der var ikke noget der hed mad ud af huset dengang.

Der blev altid sunget sange fra højskolesangbogen ved den slags højtider, og der blev sunget igennem de fleste kunne sangene udenad.

Når de var færdig med at spise så skulle mændene altid ud i stalden og snakke, så kunne de samtidig få pisset af. Men de lugtede noget af stald når de så kom ind igen og skulle til at spille kort. Nogle af konerne spillede kort eller også strikkede de. Inden de skulle hjem fik de snitter, te, kaffe, sodavand og øl.

Selv om vi havde mange pligter som barn, så var der også tid til at lege. Det kunne være rundbold, antonius, fodbold, gemmeleg, dåseleg. Jeg kunne godt lide selv at lave ting, det kunne være kaninbure, små biler, lave lidt om på cyklerne (senere knallert der skulle udbores så de kunne køre hurtigere) Vi fik også lidt legetøj i fødselsdagsgave og til jul. Vi gravede også jordhuler, et hul i jorden på 2 x 2 meter, så blev der lagt brædder over som tag og oven på blev der lagt græstørv så man ikke kunne se hulen. Så hyggede vi os nede i hulen hvor vi havde en madpakke med og et stearinlys. Når der så gik nogle dage inden vi igen skulle ned i hulen, så kunne der være skrubtudser, mus og skarnbasser dernede.

Når det var vinter byggede vi sne huler og løb på skøjter. Vi måtte ikke løbe på mergelgravene for de kunne være meget dybe.

Som barn havde vi også vores egen køkkenhave hvor vi havde gulerødder, porer, rødbeder, persille, kartofler og blomster.  

Min søster Karen Marie og jeg legede meget sammen da vi var små, vi havde blandt andet en køkken omme i læbæltet hvor vi havde gryder og potter, gammelt porselæn der var gået i stykker. Så lavede vi sandkager, mælkebøtte suppe mm. Vi lavede også snydepakker, det kunne være en tom pung som vi bandt en fiskesnøre i og så lagde vi den ud på grusvejen og gemte os bag hækken. Når så der kom en på cykel for at samle den op – så trak vi i snøren og begyndte at grine. De fleste grinede, men der var også nogle der skældte ud.

Engang var der en der skældte ud og sagde han ville sige det til vores far og mor. Da han kom tilbage oppe fra byen havde vi taget en tom skotøjsæske og fyldt med komøg, da han så kassen var han klar over det var en snyde pakke så han sparkede til den og fik møg op ad benet (det fortalte vi ikke til vores far og mor)
Min far havde selv lavet fire værelser oppe på loftet. De var lavet af lægter og selluteksplader, der var ingen isolering så om vinteren kunne dynen godt fryse til der hvor man lå og åndede ud. Jeg havde værelse lige oven over køkkenet hvor der gik et rør op, og når jeg skulle op bankede min mor på røret og så viste jeg det var tid til morgenmad.
Nytårsaften var også dengang noget man som dreng glædede sig til. Dengang var der knald på det krudt man kunne købe og der var ingen der blandede sig i hvad vi købte. Når vi havde spist fik vi lov til at løbe rundt til de forskellige gårde og lave lidt ballade, det kunne være man løb med trillebøren som de brugte til at muge ud med eller så sit snit til at løbe med kaffekanden.

Vi havde også nogle bestemte træer der var gode at klatre i, nogle gange kravlede vi op og fjernede skadereder hvis der var ved at være for mange skader. Jeg tror ikke jeg var mere end 10 år gammel da jeg fik min første luftbøsse. Den gang var der flere hundrede gråspurve rundt om gården så dem fik vi også lov til at tynde ud i. Da min storebror Villy var 18 år gammel fik han et jagtgevær, så fik jeg lov til at gå med som ”hund” Jeg skulle gå ind mellem træer og buske og larme så fasanerne lettede.

100 meter fra gården hvor jeg voksede op der boede min bedstemor og bedstefar (Olde og Bedste)

Olde kørte rundt i en gammel Ford som skulle startes med håndsving. Han kørte op til købmand Buck mindst en gang om dagen, så sad de inde på en bænk i forretningen og fik en øl, nogle gange flere, så han var ikke altid ædru når han kørte hjem. Det kunne også knibe at ramme garagen når han kom hjem. Det blev mest at se på garagen for bilen havde nogle kraftige kofanger. Han var lidt bøs i det og jeg var lidt bange for ham. Bedste var en helt anden, sød og hjælpsom. Hun var samtidig meget vidende. Hun havde en primus ude i bryggerset som hun lavede mad på, den skulle først pumpes op og så kunne den brænde i lang tid. Olde kunne ikke fordrage når maden var varm, så Bedste stillede kartoflerne ud på brændeskuret for at køle af, så Olde kunne sluge dem i en fart. Selv om Olde var specielt så forkælede Bedste ham. Hun serverede morgenmad for ham på sengen, stoppede den lange pibe og tændte den til ham. Når det så var ved at være varmt i stuen, så stod han op. Bedste var uddannet sy pige som ung, og hun sad altid med strikketøj eller andet håndarbejde når hun havde fri. Hun elskede at spille kort når der var nogle af hendes børn hjemme, og så blev der røget tobak så det var helt tåget.

I 1960 fik jeg et brev fra Bedste da jeg var på efterskole, jeg har skrevet brevet af som Bedste har skrevet, der for er mange ord stavet med stort og å stavet med to aa:

19-1-60

Kære Jeppe

Allerførst vil jeg ønske dig Lykke og Held med din Bestemmelse for din fremtid. Snedkeriet har jo ligget til Familien din Tipoldefar var en meget fin snedker, din Bedstefar var også snedker i sine unge Dage, men gik over til Landbruget igen, det kan der jo altid faldes tilbage paa. Hvorimod man ikke lige kan give sig til at være Snedker naar man først er ældre.

Du kan tro der er Besøg i Foderkassen, til at begynde med var der kun en lille Musvit, men nu de sidste Dage er der fler der gerne vil være med, men de skal stjæle sig til det for Musvitten vil raade, du kan tro jeg har megen Fornøjelse af at se paa dem, jeg kunne sommetider ha´ Lyst til at gi´den lille Enekonge en lille Lussing, men det er vanskelig at komme til, i dag maatte jeg gaa Kludesko om med Krummer da det er glat, saa havde jeg lagt et Stykke Julekage saa stor som en Valnød, det kom der saa en Solsort og snuppede, men straks kom der en anden Solsort og tog det, men saa kan du tro der blev Krig, snart havde den ene det og snart den anden, omsider var det opslidt saa havde de hver vel faaet lidt, jo du kan tro det er dejligt at sidde at se paa, men man sidder saa ene.

Jeg kan hilse fra din Far han har været inde at se til mig, han var vist oppe med et Brev til dig, det er saa dejligt naar der kommer nogen.

Vil du hilse Kr. Uhd og ønske ham til Lykke, jeg hører det er hans Fødselsdag Torsdag, saa kan i nok dele den Lap jeg her sender.

Af Nyt ved jeg intet, men det har din Far jo nok fortalt, nu er Kl. 21,40 saa det er snart borgelig Sengetid, saa faar du Godnat og min kærligste Hilsen

                                                                                                             Bedste

Om aftenen spillede vi ludo, æsel, matador, gris, rommy og femhundrede. Vi spillede også med marmorkugler og hønseringe, men det endte altid med at Villy vandt hønseringene fra os. Villy samlede på mange forskellige ting og var god til at passe på det ( sådan har han det stadigvæk).

Vi havde mange forskellige karle og piger derhjemme, pigerne kan jeg ikke huske men af karlene kan jeg huske Jens som var fra Ølgod, han lærte mig at binde et slips, og han var meget høj og stærk.

Så var der Vagn, han var vist lidt doven, han fik i hvert fald tit skæld ud af far, det brød jeg mig ikke om at høre på. Han elskede franskbrød med sirup på, når han så kom ud i marken hvor det støvede så var han helt sort rundt om munden.

Min fætter Erik tjente også derhjemme. Vi lavede mange skarnsstreger sammen (det var selvfølgelig Erik Der fandt på det)

En gang havde han fået en brugt knallert en Diaselle. Jeg skulle med ud og prøve den og sad bag på, vi kørte alt hvad den kunne på vejen om til Hans Lykkebjerg, da vi kom til et vinkelsving glemte han at tage farten af og vi kørte igennem trådhegnet og videre ud i kartoffelmarken, i stedet for at stoppe op gav Erik den gas og vi kørte hele vejen gennem kartoffelmarken, vendte om og kørte tilbage igen. En gang vi var alene hjemme havde vi besøg af Eriks skolekammerat Jens Verner, han var rigtig dygtig til at spille klaver og kunne næsten ikke få stoppet igen når han fik begyndt. Da han havde spillet et kvarters tid blev vi trætte af at høre på det og listede ud af stuen uden han opdagede det. Hvor længe han spillede ved jeg ikke for vi gik hen til Olde og Bedste. Jens Verner er i dag organist ved sct. Katrinær kirke i Ribe

Nu vi er ved musikken så syntes min far jeg skulle gå til violinspil, vi lånte en violin af naboen Kristian Lykkebjerg. Far lavede en aftale med John, som var musiker, om at jeg skulle have en time om ugen. Da jeg havde lært at spille sur sur sur lille bi omkring fik John mavesår og jeg måtte stoppe. Om det var fordi jeg spillede falsk han fik mavesår ved jeg ikke, men jeg ved han førte et hårdt liv som musiker hvor der også blev drukket en del.

Når jeg nævner Lykkebjerg så var det også et sted jeg tit kom. Kirsten, Hans og sønnen Kristian var altid sjove at besøge. Hans og Kristian sad og småskændtes hele tiden, men på en godmodig måde. De ville også gerne høre hvis jeg havde lidt nyt at fortælle. Jeg kan huske jeg fik en rejsebåndoptager af dem, en B&O, desværre har jeg den ikke mere.

En anden nabo jeg også tit besøgte var Anne og Hans, når de skulle have kornet kørt ind i laden var jeg nede og hjælpe til, så fik jeg en daler som skulle sættes i banken.

Når vi havde travlt med høsten om sommeren så skete det af og til at vi om søndagen kørte en tur til Vejrs strand. Her fik vi lov til at soppe i strandkanten og finde sjove ting vi kunne tage med hjem. Jeg kan huske en gang jeg gik ud så vandet gik til maven på mig pludselig kom der en bølge som løftede mig op og jeg drev ud ad, jeg kunne ikke svømme og blev meget bange, heldigvis lande jeg på bene igen og skyndte mig ind, jeg kan stadigvæk mærke hvordan det var da benene forsvandt fra bunden.

Vi var også tit cyklende op til Kvie sø, det var mere fredelig her kunne man gå langt ud inden det blev dybt, og vandet det var altid varmt.

Det var ikke almindeligt at folk der boede på landet var på ferie, men jeg kan da huske jeg engang var med far og mor nede i Kappel i Tyskland og besøge fars bror Niels og hans kone Dorthe. Far og Niels skulle ned på folkevognsfabrikken og købe en ny folkevogn. Da de kom hjem skulle vi ud og prøve den, vi var helt oppe og køre 90 km. i timen, det var helt vild. Dorthe og Niels var lærere der nede, senere flyttede de til Vojens hvor de stadig bor. Da jeg kom i lære som tømrer var jeg med til at bygge deres hus  

Jeg dyrkede ikke meget sport da jeg var dreng, men jeg var da med på et fodboldhold hvor vi en søndag skulle spille kamp mod Sig, da vi var kommet godt i gang lavede jeg selvmål, så blev jeg sat af holdet og kom ikke på igen.

Det kan godt være statistikken siger noget andet, men der var mere sne da jeg var dreng. Nogle gange var driverne så store vi kunne nå el ledningerne, og det frøs hver vinter så vi kunne løbe på skøjter ned i anlæg.    

Vinteren 1959 var jeg på Askov Sløjdskole. Det var en efterskole for både drenge og piger som boede i hver sin fløj. Meget af undervisningen var praktiske fag, pigerne havde håndgerning og madlavning, og drengene havde metalsløjd og træsløjd. Vi havde også dansk, regning og historie.

Der var også folkedans og gymnastik. En gang om måneden kom der en og holdt foredrag.
Da jeg forlod Askov sløjdskole var jeg klar over det skulle være noget med træ som jeg skulle uddannes i.

1960 - 1970

Kort tid efter jeg var kommet hjem fra efterskolen kom min far og sagde at han havde en læreplads til mig som tømrer. Han havde aftalt at jeg skulle i lære hos brdr. Lyhne i Tistrup. Det tog 4 år at uddanne sig til tømrer.

Det var en hel ny verden der åbnede sig for mig, der var ca. 15 mand ansat, og ud af dem var vi 4 lærlinge. Jeg husker tydelig alle de nye fagudtryk man skulle til at lære. Noget af tiden var jeg hjemme på værkstedet hvor vi selv lavede døre, vinduer og køkkener. Der var ikke noget der var fabriksfremstillet det blev lavet efter mål så det passede præcis til der hvor det skulle sidde.

Vi arbejdede 50 timer om ugen og det første år fik jeg 44 kr. om ugen. Jeg mener svendene fik  ca. 1.75 kr. i timen.

Lørdag eftermiddag gik vi på værkstedet og fejede og gjorde rent. Fortovet skulle fejes og bilerne vaskes. Det var ikke noget vi fik løn for, men vi hyggede os alligevel og så kunne vi jo aftale hvor vi skulle til bal henne om aftenen, og hvem der tog øl og brændevin med.

Jeg gik også på teknisk skole om vinteren i Varde, til at begynde med var det onsdag aften og lørdag eftermiddag. Senere blev det til dagskole på Esbjerg Tekniske Skole.

Det var helt anderledes for der var også lærlinge fra alle andre fag, deriblandt også damefrisører.

Dem kunne vi aftale en tid hos og så komme over og blive klippet.

En af de største opgaver jeg var med til var opbygningen af Herning Højskole, som bestod af et højhus til eleverne, så var der en masse andre bygninger til undervisning og en stor aula.

Jeg kan huske tilbudet lød på 5 mil. Et stort beløb den gang, men i dag er det hvad et stort hus koster.

Når læretiden er ved at være forbi skal man op til en svendeprøve som starter med en dag i teori hvor man får 8 timer til at tegne den praktikopgave som man så senere får 4 dage til at udføre. Jeg husker tydelig da jeg skulle have profilplader og tømmer samlet sammen til prøven, så kom min

mester og sagde jeg kunne gå ned bag ved og finde noget tømmer og brædder. Jeg viste at alle de andre fik nyt tømmer til opgaven og jeg brokkede mig over det, men fik at vide hvis jeg ville deltage så var det disse brugte materialer der var til rådighed.

Den første dag bruger man til at snøre (tegne) opgaven op på profilbrædderne, men der var bare det problem mine brædder var ikke lige tykke, så jeg lå den første dag og høvlede brædder med en skrubhøvl. Så da de andre var færdige skulle jeg først til at starte. Jeg blev lidt sur og trodsig og besluttede at det skulle ikke knække mig. Jeg blev færdig et kvarter før vi skulle aflevere. Ud af et hold på 60 mand var der 2 der fik bronzemedalje, jeg var en af dem. Da jeg kørte hjem med min mester fra svendeprøven sagde han ikke til lykke, men der imod sagde han ”nu tager du hjem og viser din mor og far medaljen, og så ligger du den i en skuffe og der bliver den liggende”.

Hvorfor jeg ikke måtte glædes over det vellykkede resultat ved jeg ikke.

Kort tid efter jeg var udlært blev jeg indkaldt til soldat i Fredericia. De første tre måneder lå vi inde på Bülovs Kaserne. Det var igen noget helt nyt, jeg havde jo hørt mange historier fra andre der havde været soldat (ikke mindst min storebror) hvor streng det var. Det var også hårdt de første måneder fordi der er kun en der bestemmer og det er befalingsmanden, men kan man indordne sig under det og så se det lidt fra den humoristiske side så går det. Man får i hvert fald et godt kammeratskab som varer ved også efter hjemsendelsen, vi er stadigvæk fire soldaterkammerater som ses en gang imellem.

I sommeren 1964 manglede bønderne arbejdskraft til at hakke roer, vi var 4 mand som kom til en gård i Vamdrup. Det var kun mig der havde prøvet det før, det blev ikke særlig godt, de andre kunne ikke se forskel på ukrudt og roer. Det andet billede er fra værelset vi boede på, som man kan se så var undertøjet sidste mode. Jeg står som nummer to fra højre. Ham der står yderst til højre havde for øvrigt fladbukke og måtte til læge

Efter de første tre måneder kom vi ud på Rys Kaserne, så var vi ikke rekrutter mere. Vi havde en major der hed Bojsen, han var en hård hund. Hver morgen sommer og vinter tog han bad i Lillebælt. Vi gik rigtig mange march ture. Den længste tur vi var på var en tur til Wedelsborg hvor vi udelukkende gik i terræn en tur på 75 kilometer med fuld opparkning d.v.s. både maskingeværer,  moter, og båre til dem der stod af undervejs. Det tog 22 timer, da vi kom tilbage til Fredericia bygrænse kl. 10.00 om formiddagen stod der et militærorkester og tog imod os, de trak os det sidste stykke gennem byen. Vi havde et hvil på 2 timer i Wedelsborg hvor vi fik serveret bøf. Jeg kan huske jeg smed mig på sengen da vi kom hjem, men det var kun få minutter så fik jeg krampe i benene og måtte op gå igen og strække ud.

Efter den tur blev hele kompagniet tilbudt at komme til Cypern som FN soldat. Det tog jeg imod og i april måned kom vi på træningslejr i Jægerspris. Maj 65 fløj vi til Cypern i Herkules transportmaskine. Turen tog 12 timer uden mellemlanding, og der var ingen trykkabine i flyet, larmen var så højt vi ikke kunne tale sammen. Da vi landede i Nicosia var det i 30 graders varme. Vi skulle holde vagt inde i Nicosia på den grønne linie. Her havde tyrkerne stillinger på den ene side og grækerne på den anden side af vores stillinger. Vi var på vagt seks timer ad gangen og flyttede stilling hver anden time.

Den anden gang jeg var på vagt stod jeg oppe på en balkon på første sal, det var mørkt og kl. var 11.00 om natten, pludselig så jeg et lysglimt nede ved den tyrkiske stilling og der kom et højt brag, jeg kunne høre kuglen fløj forbi mit hoved og gik ind i udhænget over mig. Jeg blev meget bange og kunne næsten ikke få ringet til kommando centralen for at meddele hvad der var sket. Lidt efter kom der et hold bestående af danske og engelske befalingsmænd. Tyrkerne påstod det var mig selv der havde skudt, men jeg havde jo set det var dem og jeg havde alle mine patroner. Jeg hørte ikke fra det senere. Det havde måske været på plads med lidt psykologhjælp den gang, men det var der ikke tale om.

Vi havde mulighed for at komme på ferie mens vi var der, og jeg var blandt andet i Damaskus, her måtte vi ikke have uniform på og vi måtte ikke gå rundt på egen hånd, men det var alligevel interessant at se en så fremmedartet kultur i forhold til Danmark. Jeg var også på ferie i havnebyen Famagusta, på Cypern, som var græsk. Senere blev byen indtaget af tyrkerne. I dag ligger den øde hen som en spøgelsesby. Det var for øvrigt da jeg var på ferie i Famagusta jeg lærte at svømme. Der var en lille ø som lå 300 meter ude i vandet, der svømmede en af mine kammerater over til og kaldte så på mig. Det går jo nemmere når vandet er meget saltholdig. Vi lejede også en speedbåd der og det gik rigtig hurtig indtil vi kom til at kigge ned i vandet så kunne vi se nogle undersøiske rev en halv meter under vandoverfladen, så sejlede vi ligeså stille ind igen, der var nemlig ingen forsikring på båden.

Jeg fik syet et sæt tøj i Nicosia, det havde jeg i mange år, det sad rigtig godt og det kostede næsten ingen penge. Guldsmykker var også billige, men endnu billigere i Damaskus.

Der var mest gang i den græske bydel, de var dygtige håndværkere og dygtige sælgere, det var også her vi gik i byen. Den tyrkiske bydel var mere lukket og de var meget fattige. Der var altid en to tre børn omkring en som tiggede.

Vi var også ude på landet og hjælpe de græske bønder der havde jord inde på det tyrkiske område. Vi var også ude og flyve i helikopter, her skulle vi øve os i og blive landsat oppe i bjergene. Helikopteren fløj to meter over jorden og så skulle vi springe ud, en halv time efter kom den og samlede os op igen.

I sommerhalvåret var temperaturen oppe og runde de 45 grader, så ved man hvad det vil sige at være tørstig. Vi fik 6 gratis sodavand eller øl om dagen, det var for øvrigt den gang der var øl strejke hjemme i Danmark. Maden vi fik var dansk, men det var den samme slags dessert vi fik hver dag nemlig vandmelon, så i dag spiser jeg ikke ret meget melon.

Øen er 9.251 km2  Det er ca. det samme som Sjælland og Lolland- Falster. Største bredde fra nord til syd ca. 65 km. og ca. 96 km. fra nordøst til sydvest.

Den sydvestlige del af øen udgøres af Troodos bjergene, der er af vulkansk oprindelse. Her ligger det 1.953 m høje Mount Olympos. Hvor man i vinterhalvåret kan stå på ski og nærmest løbe ud i Middelhavets varme vand. Ca. 77 % af befolkningen er Græsk- Cyprioter, og ca. 18 % er Tyrkisk- Cyprioter.

I oktober 1965 fik jeg arbejde som tømrersvend i Bredebro. Det var en svær tid, jeg havde ikke arbejdet som svend før og mesteren forventede jo en svend der havde erfaring. Så jeg fik en del skæl ud fordi jeg ikke kunne arbejde mere selvstændig. Men der går jo nogle år inden man har den erfaring. Mesteren (Marinus Hansen) var også en speciel og hidsig person. Vi skulle møde kl. 6.30 om morgenen så vi kunne være ude på arbejdspladsen kl. 7.00. Jeg har flere gange set han har givet lærlingene en lussing, og skældt dem ud og kaldt dem for det værste. Han havde to sønner der også var tømrer, de blev heller ikke skånet. Jeg boede oven på værkstedet og spiste henne på en restaurant.

I februar 1966 var vi ved at lægge tag på en fabrik som var 6 meter høj, jeg lagde brædder på og skar huller til ovenlys. Min mester lagde pap på og kom til at lægge pappet ud over kanten til et ovenlysvindue, her kom jeg til at træde da jeg skulle hente håndrundsaven og styrtede 6 meter ned. Det er det værste jeg har været udsat for, jeg fik åben lårbensbrud brækkede en finger slog hovedet. Jeg bliver bevidstløs og vågner ved der er en sygeplejerske der giver mig kunstig åndedræt. Ambulancen  kommer og kører mig til Tønder sygehus.

Den gang kunne man ikke operere med det samme, så jeg fik en 4 millimeter rør boret gennem lige under knæet så blev der sat en snor i op til en vægt på 9 kilo. Der skulle jeg så ligge på ryggen i 3 uger, og kunne ikke komme om på siden at ligge, det var ikke sjovt når hele kroppen er forslået.

Efter 3 måneder bad min mester mig om at starte igen selv om jeg ikke var raskmeldt, jeg kunne få lidt let arbejde hjemme på værkstedet. Men det varede ikke mere end en uge så skulle jeg med ud og rejse en staldbygning. Jeg skulle balancere med jernbjælker på en lægte fra den ene side af stalden til den anden, og jeg humpede stadigvæk og tabte et par stykker. Så kunne jeg høre mester skælde ud på den anden side. Der besluttede jeg at det skulle være slut. Jeg gik ud til ham og sagde jeg stoppede og hvis ikke han ville køre mig hjem så gik jeg selv. Så fortrød han sin handling og tilbød jeg kunne komme hjem på værkstedet, men jeg havde taget beslutningen.

På Håndværkerskolen tog jeg en uddannelse som Håndværker- og Lederuddannelse.

Der var både murere og tømrere på det samme hold. Det var en dejlig tid og jeg syntes det gik rimelig godt, jeg kunne jo bruge meget af den erfaring jeg havde fra Teknisk Skole og de arbejdspladser jeg havde været på.

De fag der fyldte meget var Tegning og Kalkulation. Vi var til eksamen i 6 fag og fik et eksamensbevis

I forbindelse med opholdet på Søndreborg Håndværkerskole var vi ude og besøge Bredebro Limtræsfabrik

og Frøslev Savværk.

Vi blev gift den 5. april 1969 i Ølgod kirke. Festen blev holdt på Ølgod Afholdshotel. Der var 60 gæster med. Festen blev betalt af Ingeborgs far, Søren Østergaard. Han havde tre bryllupper inden for et år. Mary og Folmer, Karen og Jørgen og os.  


Der er flere billeder fra tiden 1944 - 1969 under menuen gamle billeder